Stenalderbrød med et sødt tvist

Stenalderbrød med et sødt tvist

Nu skulle det prøves og jeg havde lyst til brød med ost og kompot – så der var kun en udvej: Stenalderbrød. Da jeg så gik igang og fik målt det hele op, så havde jeg lige nogle tranebær der selvfølgelig også kom i, så nu kunne jeg nøjes med ost og kompotten kunne udelade..

Det er en sjov ting at blande alle disse frø, kerner og nødder med æg og så vupti kommer der et brød ud af det. Super nemt og det smagte fantastisk. Har efterfølgende hørt at det er rigtig godt at putte vesterhavsost i blandingen, så det prøver vi næste gang – men så bliver det uden tranebær.

Her får I opskriften:

Ingredienser

  • 100 g græskarkerner
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g mandler
  • 100 g hasselnødder
  • 100 g hørfrø
  • 100 g sesamfrø
  • 5 æg
  • 1 dl olivenolie
  • 2 tsk salt
  • 75 g tranebær

Sådan gør du

  1. Tænd for ovnen inden du starter og sæt den på 160 grader

  2. Vigtigt at alle ingredienserne kommes hele i blandingen, da man ellers risikerer at der kommer en harsk smag. Så lad være med at blende, eller hakke.

    Så bland alle ingredienser og kom massen op i en smurt form.

  3. Bag brødet i 1 time i den forvarmede ovn.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *