Rosenkåls-Carbonara

Rosenkåls-Carbonara

Jeg måtte prøve at lave denne rosenkåls-carbonara. Da jeg ikke længere spiser pasta fordi jeg forsøger at undgå kulhydrater, så måtte jeg finde på noget andet. I København var der Carbonara Festival inde ved Torvehallerne og jeg fik sådan en lyst til en rigtig god carbonara. Husk at en rigtig carbonara laves med guanciale og halvt romersk pecorino og halvt parmesan.

Nå men nu var det så sæson for rosenkål så jeg brugte denne gode kål som erstatning for pastaen. Man kan også bruge spidskål og hvidkål i tynde skiver, det fungerer også rigtig godt. Det blev en fantastisk ret til trods for at mange af mine italienske venner på Facebook og Instragram hele tiden fortalte mig, at det ikke havde noget med Carbonara at gøre. Men det er heller ikke populært at lave om på de klassiske italiensk retter når italienerene ser til. De er ofte meget konservative omkring deres nationalretter og jeg forstår det godt, for det er jo sådan at man holder fast i det gode køkken. Noget vi måske har glemt lidt herhjemme. Men jeg kunne nu ikke lade være, for når lysten melder sig, så må man handle og det blev så en handlingsplan med kål. Prøv det – det er super godt.

Rosenkåls-Carbonara

Ingredienser

  • 50 g guanciale eller pancetta eller bacon
  • 1 æg
  • 150 g rosenkål
  • 3 spsk reven parmesanost og romerske pecorino
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Rens rosenkålen og tag de yderste blade af. Skær dem derefter i tynde skiver og læg til side. Pisk også et æg i en lille skål.

  2. Skær guancialen i små tern og rist den godt på en pande. Hæld guancialen fra panden og forsøg at lade det smeltede fedt tilbage. 

  3. Rist rosenkålen i fedtet i panden indtil det bliver blødt men ikke brunet. Hæld derefter guancialen ned til rosenkålen. Rør rundt. Herefter hældes et pisket æg ned til rosenkålen og straks efter drysses parmesanosten over.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering