Nakkekotellet med fennikel og stegte broccoli

Nakkekotellet med fennikel og stegte broccoli

Nakkekoteletter er altid nemt at finde i supermarkedet. Jeg foretrækker nakkekoteletter fremfor almindelige koteletter. De er mere saftige, smagen er bedre og så bliver de jævnt stegte over det hele, hvor koteteller med ben på ofte er svære at få stegt jævnt og alligvel bliver de næsten altid tørre når de bliver stegt.

I Italien bruger man ofte fennikel til svinekød, både i pølser, stege og i grillretter. Tilbehøret blev denne gang broccoli med chili og hvidløg. En rigtig god kombination med svinekødet.

Nakkekoteletter med fennikel og broccoli med chili og hvidløg

Ingredienser

Nakkekoteletter med fennikel

  • nakkekoteletter
  • 1 spsk olivenolie
  • fennikelfrø
  • salt og peber

Broccoli med chili og hvidløg

  • ½ pose frosne broccoli
  • 2 spsk olivenolie
  • ½ rød chili
  • 2 fed hvidløg

Sådan gør du

Broccoli

  1. Start med at lave broccolierne. 
    Skær den halve chili i skiver og skræl hvidløgene. Kom olie på en pande og svits chili og hvidløg heri. 

  2. Tilføj de frosne broccoli - du kan også lige blanchere dem eller tø dem op i microbølgeovenen. Herefter røres der rundt i broccolierne på panden indtil de har fået en lysebrun  stegeskorpe og duften spreder sig i køkkenet.

  3. Stil panden til side med et grydelåg over og forbered koteletterne i en anden pande.

Koteletter

  1. Varm olien i panden og steg koteletterne på den ene side. Tilsæt fennikel, salt og peber og steg koteletterne færdige. 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *