Italiensk hurtig caprese/tapas frokost

Italiensk hurtig caprese/tapas frokost

Hver gang jeg får denne caprese til frokost, så bringer det mig tilbage til den tid vi boede i Italien. Når vi sad ude i haven hele familien, min mand Mario, vores fælles søn Mattia og mine svigerforældre Onelia og Ezio. Vi indtog ofte denne skønne ret om sommeren under parasollen, på plastikstolene med stadig med dug og stofservietter for at holde stilen. Cikaderne sang og firbenene kriblede rundt på muren ind til naboen.

Vi har næsten altid mozarella i køleskabet, tomater og basilikum i vindueskarmen. Men i dag var der også agurk og italiensk cacciatore pølse. Så jeg fik hurtigt lave en caprese-tapas frokost.

Mozzarellaen blev skåret ud og lagt i lag med tomatskiver. Lidt agurk skåret i tern og lidt ekstra tomater i skiver. Så kom der en god mængde olivenolie, salt og basilikum på alle de gode sager. Cacciatore pølsen er rimelig fed, så 4 skiver er rigeligt til at tilfredstille ganen.

Man kan også vælge at servere oliven eller hummus til. Hvis der var lidt spinatomelet tilbage fra dagen før ville det også have være “a match in heaven”.

Italiensk caprese- og tapasfrokost

Ret Hovedret
Køkken Italiensk

Ingredienser

  • 1 mozzarella
  • 4-5 tomater
  • 1/4 agurk
  • 4 skiver cacciatore pølse
  • 3 spsk olivenolie ekstra jomfru


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *