Gode gammeldags frikadeller i en LCHF-udgave

Gode gammeldags frikadeller i en LCHF-udgave

Nogle gange er det bare skønt med mormor mad.  Så laver jeg gammeldags frikadeller og nu i en LCHF udgave. Selvom jeg i dag spiser meget fusionsmad, hvor det er en blanding af italiensk, dansk og andre gode køkkener, så er der ikke noget der slår de gode danske frikadeller. Jeg laver dem nu med Pofiber, da jeg ikke længere spiser mel. De blev super gode, fik den rigtige skorpe og smagte himmelsk. Ofte har jeg frikadeller i fryseren lige til at tage ud på travle dage. Der heller ikke noget bedre at have med på en picnic. Desuden står jeg heller ikke i vejen for at nappe en kold frikadelle til morgenmad – det må da siges at være LCHF.

Til frikadellerne serverede jeg en skøn spidskålssalat – du kan trykke på linket, for at få opskriften. Men jeg elsker også at servere dem til broccoletti og stegt spidskål – link:Broccoletti og stegt spidskål

LCHF-frikadeller

Ret Frokost, Hovedret
Køkken Dansk
Keyword Frikadeller

Ingredienser

  • 500 g kalv og flæsk
  • 1 rødløg
  • 2 æg
  • 2 spsk pofiber
  • salt og peber
  • 1 spsk olivenolie til stegningen
  • 1 spsk smør til stegningen

Sådan gør du

  1. Hak rødløget meget fint og kom det op i den skål. Kom herefter kødet i sammen med de 2 æg, pofiberen samt salt og peber. Rør farsen med en håndpisker med kroge.

  2. Lad farsen hvile i 15 min.

  3. Kom smør og olie på panden og steg frikadellerne ved middelvarme. Husk at en frikadelle har 3 sider (så er det nemmere at stege dem).

  4. Velbekommen - ren nostalgi.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *